PonyClub uge 33-51 (PC)
Tilmeld/Læs mere - (2)

Part Hold (PH)

Part-hold hos Heste- og Rideterapi

Vores part-hold er skabt til dig, der drømmer om at have en fast hest én gang om ugen - uden selv at skulle stå med al pasning.

Vi rider i små, faste grupper med maks. 4 ryttere pr. hold. Det betyder, at du lærer både hestene og de andre ryttere godt at kende og at der er tid og plads til nærvær, grin og fællesskab.

Vi mødes i stalden, gør hestene klar sammen og rider derefter ud i naturen. Turene foregår i roligt tempo og med en fast underviser, som guider og underviser undervejs. Du får både støtte og mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo og bagefter er du altid velkommen til at blive og hygge videre i stalden over en kop kaffe.

Ugentlige part-hold:

    • Tirsdag kl. 9.30–12.00 (opsadling fra kl. 9)

    • Onsdag kl. 9.30–12.00 (opsadling fra kl. 9)

    • Fredag kl. 9.30–12.00 (opsadling fra kl. 9)

    • Lørdag kl. 9.00–11.30 (opsadling fra kl. 8.30)

Vigtigt at vide:

For at deltage på part-holdene skal du kunne ride i alle gangarter (skridt, trav og galop). Hvis du er i tvivl, om du er klar, anbefaler vi, at du starter på et begynder- eller letøvet voksenhold.

Når din part-underviser vurderer, at du er klar, har du mulighed for at ansøge om en selvstændig part, hvor du rider på egen hånd og i samarbejde med vores opstaldere - med endnu større ansvar og frihed.

Praktisk info:

    • Undervisningsår: 41 uger

    • Månedlig betaling (jan–juni & aug–dec): 2.460 kr.

    • Juli måned er betalingsfri

    • Du skal ikke muge, men du giver hesten foder og tager ansvar for relationen til den hest, du rider

Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål? Så skriv gerne.

Kærlig hilsen

Christina

Heste- og Rideterapi – Damvejen, Hillerød

Tilmeld/Læs mere - (4)